Arrangementer
Læs mere om Arrangementer i Aabenraa Kommune her.
Traditioner og arrangementer
I Bolderslev Børnehus værdsætter vi traditioner og fælles oplevelser. I løbet af året inviterer vi derfor til forskellige arrangementer, hvor børn, familier og Børnehuset mødes på tværs.
Arrangementerne er med til at styrke fællesskabet og give børnene gode oplevelser sammen med de mennesker, der er vigtige i deres hverdag.
I løbet af året holder vi blandt andet:
- Fastelavn – hvor vi fejrer fastelavn sammen med børnene med udklædning, tøndeslagning og hyggelige traditioner.
- Bedsteforældredag – hvor bedsteforældrene inviteres indenfor og får mulighed for at opleve en lille del af barnets hverdag i Børnehuset.
- Sommer i By – et arrangement, som vi holder i Børnehuset, hvor vi inviterer 0. klasse og den lokale dagpleje på besøg. Her mødes børnene på tværs til nogle hyggelige timer på vores legeplads med leg, samvær og fællesskab. Det giver børnene mulighed for både at møde gamle venner og skabe nye relationer på tværs af alder og tilbud.
- Sommerfest – en hyggelig dag, hvor børn, forældre og personale mødes og er sammen på tværs af Børnehuset.
- Fællesspisning på stuerne – hvor den enkelte stue inviterer børn og familier til fællesspisning og hyggeligt samvær.
- Græskarskæring – hvor børn og familier sammen kan være kreative og skabe hyggelige efterårsstunder.
- Julearrangement – hvor vi samles om julens traditioner og skaber en hyggelig stund sammen.
- Arbejdsdag – hvor børn, forældre og personale hjælper hinanden med forskellige praktiske opgaver og med at vedligeholde og passe godt på vores Børnehus og udeområder. Arbejdsdagen handler ikke kun om at få løst opgaver, men også om fællesskab, samarbejde og om at skabe noget sammen.
For os er arrangementerne en vigtig del af fællesskabet omkring Børnehuset. Nogle arrangementer foregår sammen med familierne, mens andre giver børnene mulighed for at mødes og skabe relationer på tværs af Børnehuset og vores lokalsamfund.
Arrangementerne med familierne er samtidig en vigtig del af samarbejdet mellem hjem og Børnehus. De giver mulighed for at lære hinanden bedre at kende og styrker relationerne mellem børn, forældre og personale.
Årshjul
Hvert år i august modtager alle familier et årshjul, som gælder for det kommende år. Her fremgår datoerne for Børnehusets planlagte arrangementer og aktiviteter.
Årshjulet giver familierne mulighed for at få et samlet overblik og sætte vigtige datoer i kalenderen i god tid.
Der kan naturligvis komme ændringer eller nye aktiviteter i løbet af året. Hvis det sker, informerer vi løbende.