Evalueringskultur

Evalueringskultur

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Evaluering og faglig refleksion er en naturlig og vigtig del af vores pædagogiske praksis i Bolderslev Børnehus. Vi ønsker løbende at være nysgerrige på, hvad der virker, for hvem det virker, og hvad vi med fordel kan gøre anderledes.

Formålet med evaluering er ikke alene at dokumentere det, vi gør, men at bruge vores observationer, viden og refleksioner til at udvikle og justere de pædagogiske læringsmiljøer, så de bedst muligt understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring, dannelse og deltagelsesmuligheder.

Evaluering i hverdagen

I hverdagen reflekterer vi løbende sammen over vores pædagogiske praksis og børnenes trivsel og deltagelse.

Det kan eksempelvis være, at vi bliver nysgerrige på et barns deltagelse i legen, relationerne i en børnegruppe, organiseringen af en aktivitet eller vores egen position som voksne.

Vi spørger blandt andet:

Hvad ser vi? Hvad fortæller børnene os gennem deres ord og handlinger? Hvad fungerer godt? Hvem får gode deltagelsesmuligheder – og hvem gør ikke? Hvad kan vi som voksne eller i læringsmiljøet ændre?

På baggrund af vores refleksioner kan vi justere organiseringen, gruppestørrelsen, de fysiske rammer, aktiviteterne eller vores egen pædagogiske tilgang.

Vi kan blandt andet anvende observationer, praksisbeskrivelser, video og andre relevante former for dokumentation, når vi ønsker at undersøge vores praksis nærmere.

Evaluering over længere tid

Nogle pædagogiske områder kræver, at vi undersøger og følger praksis over en længere periode.

Her tager vi udgangspunkt i et konkret fokus og gør os på forhånd overvejelser om, hvad vi ønsker at blive klogere på, og hvordan vi vil undersøge det.

Vi indsamler relevante observationer og erfaringer, som efterfølgende danner grundlag for fælles refleksion. Det afgørende er, at evalueringen fører til ny viden, som kan anvendes i praksis.

Vi arbejder derfor ud fra en proces, hvor vi:

observerer → reflekterer → justerer → afprøver → evaluerer igen.

På den måde bliver evaluering en del af vores løbende pædagogiske udviklingsarbejde.

Vores mødestruktur understøtter evalueringskulturen

Evaluering og faglig refleksion er en fast del af vores mødestruktur.

Stuemøder

Alle grupper afholder stuemøde én gang om måneden om eftermiddagen.

Her er der blandt andet mulighed for at arbejde med:

• børnegruppens og det enkelte barns trivsel og deltagelsesmuligheder
• trivselsvurderinger
• relationer, leg, sprog og fællesskaber
• organisering og pædagogiske læringsmiljøer
• observationer og praksisbeskrivelser
• evaluering og justering af den pædagogiske praksis.

Pædagogmøder

Der afholdes pædagogmøde hver mandag om eftermiddagen.

Her deler vi faglig viden og drøfter blandt andet børn, børnegrupper, pædagogiske problemstillinger og udviklingen af vores fælles praksis.

Derudover afholdes fire pædagogmøder om året om aftenen af tre timers varighed. De længere møder giver mulighed for større faglig fordybelse, fælles refleksion og udviklingsarbejde.

Personalemøder

Vi afholder fire personalemøder om året, hvor alle medarbejdere deltager.

Personalemøderne bruges blandt andet til fælles pædagogiske drøftelser, evaluering, faglig udvikling og arbejdet med vores fælles retning og praksis.

Her kan vi løfte perspektivet fra den enkelte gruppe og undersøge, hvad vores erfaringer betyder for Bolderslev Børnehus som helhed.

Fra data og observation til pædagogisk handling

Vi anvender forskellige former for viden og data til at blive klogere på børnene og vores pædagogiske læringsmiljøer. Det kan blandt andet være trivselsvurderinger, sprogvurderinger, observationer, praksisbeskrivelser og vores faglige erfaringer fra hverdagen.

Data står aldrig alene. Det interessante er, hvad den fortæller os, og hvordan vi omsætter den til pædagogisk handling.

Hvis vi eksempelvis ser, at et barn eller en gruppe børn har begrænsede muligheder for at deltage i leg eller fællesskab, undersøger vi ikke kun barnet. Vi retter også blikket mod vores organisering, læringsmiljøet, relationerne og vores egen voksenposition.

Vi arbejder med analyse og refleksion over praksis, hvor blandt andet børneperspektivet, rammerne, processerne og de pædagogiske læreplanstemaer kan inddrages.

Tværfagligt samarbejde og fælles faglig refleksion

Vi har et tæt samarbejde med PPR og specialpædagog, som bidrager med andre faglige perspektiver på børn, børnegrupper og vores pædagogiske læringsmiljøer.

Sammen evaluerer og reflekterer vi løbende over praksis og undersøger, hvordan vi kan skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling og deltagelse. Den tværfaglige sparring kan tage udgangspunkt i konkrete børn eller børnegrupper, men kan også rette sig mod vores generelle pædagogiske praksis og læringsmiljøer.

Vi kan sammen vælge et pædagogisk tema, som vi ønsker at undersøge nærmere. Det kan eksempelvis være spørgsmålet: “Hvad er en god pause?” Her kan vi være nysgerrige på, hvad en pause betyder for forskellige børn, hvornår en pause understøtter barnets trivsel og deltagelse, hvordan den voksne hjælper barnet, og hvordan vores rammer og organisering kan understøtte behovet for pauser.

På den måde bruger vi den tværfaglige viden til ikke kun at blive klogere på det enkelte barn, men også til at udvikle vores fælles pædagogiske praksis.

En fælles evalueringskultur

Evaluering er et fælles ansvar. Det kræver en kultur, hvor vi tør være nysgerrige på vores egen praksis og stille spørgsmål til det, vi plejer at gøre.

Vi evaluerer derfor ikke for at finde fejl hos hinanden, men for sammen at blive klogere på børnene og på vores egen pædagogiske praksis.

Målet er, at vores refleksioner og evalueringer kan mærkes i børnenes hverdag:

Når vi bliver klogere, skal det føre til handling – og til bedre deltagelsesmuligheder og læringsmiljøer for børnene.