Læs vores politikker

IT politik:

I Bolderslev Børnehus er leg, relationer, fællesskaber, bevægelse, kreativitet og nærvær mellem børn og voksne grundlaget for vores pædagogiske læringsmiljø.

Digitale redskaber kan indgå i vores pædagogiske arbejde, men de skal ikke erstatte legen, den direkte kontakt mellem børn og voksne eller børnenes egne erfaringer med verden omkring dem.

Vi anvender derfor digitale redskaber bevidst, begrænset og med et tydeligt pædagogisk formål.

Vi følger reglerne for brug af digitale redskaber

Dagtilbudsloven fastsætter forskellige regler for brugen af digitale redskaber afhængigt af børnenes alder.

For børn mellem 0 og 2 år kan digitale redskaber kun anvendes i det pædagogiske læringsmiljø i helt særlige tilfælde.

For børn fra 3 år og frem til skolestart kan digitale redskaber anvendes, når personalet fagligt kan begrunde brugen.

Det betyder, at en iPad eller anden skærm ikke anvendes alene, fordi den er tilgængelig, eller fordi børnene synes, den er spændende. Den skal bidrage meningsfuldt til det pædagogiske læringsmiljø.

Skærmen er et redskab – ikke en aktivitet i sig selv

Når vi anvender digitale redskaber sammen med børnene, tager vi udgangspunkt i det, børnene er optagede af, og i den aktivitet, vi er sammen om.

Det kan eksempelvis være, at en gruppe børn finder et insekt på legepladsen, som vi sammen undersøger nærmere. Her kan den voksne kortvarigt anvende en tablet til at finde viden og billeder, hvorefter opmærksomheden igen rettes mod insektet, samtalen og fællesskabet.

Digitale redskaber kan også anvendes til eksempelvis musik og bevægelse, fotografering, dokumentation, sproglige aktiviteter, undersøgelser af naturen eller til at understøtte et pædagogisk projekt.

Det afgørende er ikke selve det digitale redskab, men hvad vi ønsker, at børnene skal opleve, undersøge, lære eller være fælles om.

Vi bruger ikke skærme som passiv beskæftigelse

I Bolderslev Børnehus anvender vi ikke skærme som erstatning for voksenkontakt eller som passiv beskæftigelse.

Børnene sættes derfor ikke foran en iPad for at se film, spille spil eller blive underholdt.

Når digitale redskaber indgår i det pædagogiske arbejde, er den voksne som udgangspunkt aktivt deltagende og hjælper med at skabe sammenhæng mellem det digitale indhold og børnenes leg, samtaler, undersøgelser og oplevelser.

Fra det digitale til den virkelige verden

Vi ønsker, at digitale redskaber skal åbne verden – ikke lukke børnene inde i en skærm.

Hvis vi eksempelvis undersøger dyr, planter, steder, musik eller andre emner digitalt, bruger vi det som inspiration til at gå videre med emnet gennem samtale, leg, kreative aktiviteter, bevægelse eller undersøgelser i vores omgivelser.

På den måde bliver teknologien et supplement til børnenes egne erfaringer.

Billeder, video og dokumentation

Billeder og korte videooptagelser kan anvendes som en del af vores pædagogiske arbejde og dokumentation. Det kan eksempelvis være til at genbesøge en aktivitet sammen med børnene, understøtte deres fortællinger eller give forældrene indblik i børnenes hverdag.

Når vi fotograferer eller filmer børnene, har vi altid blik for barnets værdighed og integritet. Børn skal ikke fotograferes eller filmes i situationer, der kan opleves udstillende eller krænkende.

Vi anvender institutionens godkendte digitale udstyr og systemer og følger Aabenraa Kommunes gældende retningslinjer for databeskyttelse, opbevaring, deling og sletning af billeder og personoplysninger.

Private telefoner anvendes ikke til fotografering eller videooptagelser af børnene.

Barnets perspektiv

Selvom voksne har ansvaret for, hvordan digitale redskaber anvendes, er vi også opmærksomme på barnets signaler og grænser.

Hvis et barn giver udtryk for, at det ikke ønsker at blive fotograferet eller filmet, tager vi barnets perspektiv alvorligt og forholder os til det i den konkrete situation.

De voksne er rollemodeller

Personalets egen brug af digitale redskaber har betydning for børnene.

Derfor er vi bevidste om, hvornår vi anvender telefoner, tablets og computere i børnenes nærvær. Når vi bruger et digitalt redskab, skal det som udgangspunkt være knyttet til en arbejdsrelateret eller pædagogisk opgave.

Vores opmærksomhed skal først og fremmest være rettet mod børnene.

Digital dannelse i børnehøjde

For de ældste børn kan arbejdet med digitale redskaber også være en begyndende introduktion til digital dannelse.

Det handler ikke om, at børnene skal lære at mestre bestemte apps eller teknologier inden skolestart. Det handler om gennem konkrete og alderssvarende erfaringer at lære, at digitale redskaber er noget, vi bruger med omtanke, med et formål og sammen med andre.

Vores grundprincip

I Bolderslev Børnehus spørger vi derfor altid:

Hvorfor bruger vi det digitale redskab – og hvad tilfører det børnenes leg, læring, udvikling, trivsel eller fællesskab?

Hvis vi ikke kan give et fagligt svar på det spørgsmål, skal skærmen som udgangspunkt ikke bruges.

Hos os er teknologien et redskab – relationen, legen og fællesskabet kommer først.

Trafikpolitik i Bolderslev Børnehus

I Bolderslev Børnehus er trafiksikkerhed en naturlig del af vores hverdag, når vi bevæger os uden for Børnehuset.

Vi ønsker, at børnene gradvist får erfaringer med, hvordan man færdes sikkert og opmærksomt i trafikken. Det sker gennem konkrete oplevelser på vores ture, hvor børnene sammen med de voksne øver sig i at stoppe op, orientere sig, lytte og være opmærksomme på andre trafikanter.

Det er altid de voksnes ansvar at skabe sikre rammer omkring børnene. Samtidig ved vi, at børn lærer gennem det, de ser os gøre. Derfor er medarbejderne bevidste om deres rolle som gode rollemodeller i trafikken.

Trafik handler for os både om sikkerhed, læring og gode vaner.

Når vi går på tur

Når vi færdes til fods uden for Børnehuset, tilrettelægger vi turen ud fra børnegruppens alder, størrelse og behov samt den rute, vi skal gå.

Som udgangspunkt gælder følgende:

• Børnene går sammen to og to eller organiseres på anden vis, som personalet vurderer sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
• Vi stopper ved veje, vejkryds samt ind- og udkørsler og orienterer os sammen med børnene.
• Vi lærer børnene at se sig godt for og være opmærksomme på både biler, cyklister og andre trafikanter.
• Når hele stuen går på tur, er der som udgangspunkt minimum to voksne med. Antallet af voksne vurderes altid i forhold til børnegruppen, turens karakter og de konkrete forhold.
• Inden turen aftaler personalet indbyrdes ansvar og placering.
• Vi tæller børnene løbende og altid i forbindelse med relevante overgange, eksempelvis når vi forlader et sted eller stiger ind og ud af transportmidler.
• Ved ture, hvor det øger sikkerheden og synligheden, anvender vi trafikveste.

De voksne placerer sig, så de har bedst muligt overblik over hele børnegruppen og kan reagere hurtigt, hvis der opstår en uventet situation.

Vi lærer trafik gennem virkeligheden

Trafiklæring foregår først og fremmest, når vi er ude i den virkelige trafik.

På vores ture taler vi eksempelvis med børnene om fortov, vej, fodgængerfelt, trafiklys, biler og cykler. Vi øver os i at stoppe op og undersøge:

Hvad kan vi se? Hvad kan vi høre? Hvor kommer trafikken fra? Og hvornår er det sikkert at gå videre?

Indholdet tilpasses børnenes alder og udvikling. Målet er ikke, at små børn selv skal kunne vurdere komplicerede trafiksituationer, men at de gennem gentagelser og erfaringer gradvist udvikler opmærksomhed og forståelse for sikker adfærd i trafikken.

Når vi kører med bus

Når vi benytter bus til ture og udflugter, planlægges ind- og udstigning, så der er en tydelig ansvarsfordeling mellem de voksne.

Som udgangspunkt går en voksen forrest og en voksen bagerst, når børnene stiger ind og ud af bussen.

Børnene tælles i forbindelse med ind- og udstigning, og personalet sikrer sig, at alle børn er med.

Når Børnehuset bestiller bus til transport af børnene, vælger vi transport, hvor børnene kan fastspændes i overensstemmelse med gældende regler.

Når vi cykler og bruger ladcykler

På cykelture ud af Børnehuset anvender både børn og voksne cykelhjelm.

Når børn transporteres i Børnehusets ladcykler, skal børnene altid have cykelhjelm på. Børnene skal desuden være korrekt placeret og fastspændt i ladcyklen efter ladcyklens anvisninger, inden turen begynder.

Inden en cykeltur foretager personalet en konkret vurdering af blandt andet børnegruppen, ruten, trafikken, børnenes cykelfærdigheder og behovet for voksne.

Når børnene selv cykler, skal de være fortrolige med deres cykel og kunne følge de voksnes anvisninger, før de deltager i cykelture i trafikken.

Uanset om børnene selv cykler eller transporteres i ladcykel, har personalet ansvaret for, at turen foregår trygt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

De voksne har ansvaret

På alle ture uden for Børnehuset har personalet ansvaret for børnenes sikkerhed.

Inden en tur vurderer vi blandt andet:

Hvor skal vi hen? Hvordan kommer vi derhen? Hvilken børnegruppe har vi med? Hvor mange voksne er nødvendige? Er der særlige forhold eller børn, vi skal tage højde for?

Sikkerheden kommer altid før den oprindelige plan. Hvis forholdene ændrer sig, kan personalet derfor ændre rute, organisering eller helt vælge at aflyse en tur.

Vores mål

Vi ønsker:

• at børnene får erfaringer med at færdes sikkert i trafikken
• at øge børnenes opmærksomhed og forståelse for trafik
• at børnene oplever de voksne som gode rollemodeller
• at personale og forældre har fælles opmærksomhed på trafiksikkerhed
• at børnene gradvist bliver mere opmærksomme på deres omgivelser og andre trafikanter.

Samarbejde med forældrene

Forældrene er vigtige rollemodeller for deres børn – også når det handler om trafik.

Vi opfordrer derfor til, at I sammen med jeres barn taler om trafikken på vej til og fra Børnehuset. Lad gerne barnet være aktivt og eksempelvis fortælle, hvad I skal være opmærksomme på, inden I krydser en vej.

Vi opfordrer samtidig til:

• at både børn og voksne bruger cykelhjelm, når I cykler
• at børn altid er korrekt fastspændt i bilen i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnet
• at der køres langsomt og udvises særlig opmærksomhed på parkeringsområdet
• at I orienterer jer grundigt, inden bilen sættes i gang eller bakkes
• at motoren slukkes ved parkering, og unødvendig tomgang undgås
• at unødvendig brug af bilens horn undgås af hensyn til både børn og vores naboer.

Der er også mulighed for at benytte parkeringspladserne ved skolen.

Trafiksikkerhed er et fælles ansvar

Vi ønsker, at børnene gennem deres tid i Bolderslev Børnehus får positive og trygge erfaringer med at færdes i trafikken.

Gennem hverdagens ture, samtaler og oplevelser hjælper vi børnene med gradvist at udvikle opmærksomhed på trafikken og forståelse for, hvordan vi passer på os selv og hinanden.

Trafiksikkerhed lærer vi sammen – men ansvaret er altid de voksnes.

Kostpolitik i Bolderslev Børnehus

Kostpolitik for vuggestuen

Formål

I vores vuggestue ønsker vi at understøtte sunde madvaner, madglæde og gode måltidsfællesskaber. Vi ser måltidet som en vigtig del af barnets trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger for små børn.

I vuggestuen spises der:

-      En lille ting fra madkassen ca. kl. 9. (efter behov)

-      madpakken ca. kl. 10:30

-      frugt fra frugtpose efter middagslur

Ved at børnene har en sund og nærende madpakke med i vuggestuen til dagen, oplever vi at børnene har energi og overskud til at kunne udvikle sig og lære igennem hele dagen. Det er jer som forældre der har ansvaret for hvad børnene har med i deres madpakker.

Madpakker i hverdagen

Børnene medbringer dagligt egen madpakke og frugt.

Vi opfordrer til, at madpakken er:

• varieret og mættende
• baseret på groft brød og / eller rugbrød
• med pålæg som æg, fisk, kød eller andre proteinrige fødevarer
• suppleret med grøntsager og frugt
• tilpasset barnets alder og behov

Vi anbefaler at begrænse:

• slik, kager, kiks og chokolade
• sukkerholdige yoghurter og desserter
• søde snacks i hverdagen

Drikkevarer

Alle børn medbringer dagligt en drikkedunk med vand. Vi tilbyder mælk til børnene ved madpakker.

I vuggestuen arbejder vi målrettet med sunde drikkevaner, og derfor indeholder drikkedunken kun vand.

Vi frabeder os søde drikkevarer. Se vedhæftet plakat omkring sukkermængden i de forskellige produkter.

Vand er den naturlige tørstslukker og tilbydes / opfordres til gennem hele dagen.

Måltidet som pædagogisk læringsrum

Vi prioriterer måltiderne som et roligt og trygt fællesskab, hvor børnene:

• oplever nærvær og fællesskab
• får tid til at øve selvhjulpenhed
• kan udforske mad med sanserne
• støttes i at mærke egen sult og mæthed

Vi presser aldrig børn til at spise, men støtter dem i at være nysgerrige på mad.

Fødselsdage

Fødselsdage er en særlig begivenhed, som vi gerne fejrer i fællesskab.

Hvis forældre medbringer noget, opfordrer vi til enkle og børnevenlige alternativer som:

• frugtspyd eller frugtfad
• boller eller grovboller
• pizzasnegle eller pølsehorn
• bananpandekager
• ost, grønt eller andre enkle snacks

Vi frabeder os:

• slikposer
• store mængder kage
• is og sukkerholdige produkter til uddeling

Fokus er på fællesskab og fejring – ikke på sukker.

Højtider og traditioner

Ved højtider som jul, påske og lignende laver vi fælles måltider, hvor børnene får mulighed for at opleve madtraditioner, fællesskab og hygge, med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger med børn fra 0-3 år.

Samarbejde med forældre

Vi ønsker et tæt og respektfuldt samarbejde med forældrene om børnenes mad og trivsel. Kostpolitikken skal ses som en fælles ramme, der støtter gode vaner i hverdagen.

Kostpolitik for børnehaven

Med udgangspunkt i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen

Formål

I vores børnehave ønsker vi at understøtte børnenes trivsel, udvikling og læring gennem sunde måltider og gode madvaner. Måltiderne skal være præget af fællesskab, ro, nærvær og madglæde.

Vi følger de overordnede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om sund kost til børn.

Madpakker hjemmefra

Vi respekterer, at madpakken er familiens ansvar, og vi blander os som udgangspunkt ikke i, hvad forældre vælger at give børnene med. Vi opfordrer til at børnene først spiser rugbrødet i deres madkasser, da vi oplever at børnene er mere mætte og har energi og overskud til hele dagen.  

Vi opfordrer dog til:

• varieret og mættende mad
• groft brød og frugt/grønt
• kun vand som drikkevare
• begrænsning af søde sager og sukkerholdige drikke

Saft, sodavand, kakao og juice medbringes ikke.

Drikkevarer

Alle børn medbringer dagligt en drikkedunk med vand.

I børnehaven arbejder vi målrettet med sunde drikkevaner, og derfor indeholder drikkedunken kun vand. Saft og juice er ikke en del af drikkedunken.

Til sommer når der er meget varmt vil vi i børnehaven serverer saftevand efter vores vurdering.

Vi frabeder os søde drikkevarer. Se vedhæftet plakat omkring sukkermængden i de forskellige produkter.

Vand er den naturlige tørstslukker og tilbydes / opfordres til gennem hele dagen.

Måltider i børnehaven

Når vi laver eller serverer mad i institutionen, tager vi udgangspunkt i sunde og nærende fødevarer.

Vi prioriterer:

• frugt og grøntsager
• groft brød og fuldkorn
• varierede måltider
• vand til måltiderne
• begrænset brug af sukker

Måltiderne skal være hyggelige og give børnene positive erfaringer med mad og fællesskab.

Højtider og traditioner

Vi ønsker fortsat at markere højtider og særlige dage, da traditioner og fællesskaber har stor betydning for børnene.

Ved højtider og arrangementer forsøger vi at skabe en god balance mellem tradition og sundhed. Derfor vil vi ofte vælge alternativer med mindre sukker eller supplere op med søde elementer med sundere muligheder.

Eksempler kan være:

• frugtfade
• hjemmebag med mindre sukker
• fælles måltider
• kreative aktiviteter omkring højtiderne

Det vigtigste for børnene er fællesskabet og oplevelsen omkring traditionen.

Fødselsdage

Når børnene fejres i institutionen, opfordrer vi til enkle løsninger og gerne sundere alternativer.

Forslag kan være:

• frugtspyd
• boller og grovboller
• pølsehorn og pizzasnegle
• små portionsanretninger
• hjemmebag med begrænset sukker

Vi frabeder os:

• slikposer
• store mængder kage

Der behøver ikke være slik eller store mængder søde sager for at skabe en god fejring.

Pædagogisk tilgang til mad

Vi arbejder med:

• gode måltidsvaner
• selvhjulpenhed
• nysgerrighed på mad
• fællesskab omkring måltidet
• respekt for forskellige madkulturer

Vi ønsker at give børnene et sundt og trygt forhold til mad uden forbud eller skældud.

Afslutning

Kostpolitikken skal understøtte børnenes sundhed og trivsel samt skabe fælles rammer omkring måltider i børnehaven. Politikken bygger på dialog, respekt og samarbejde mellem hjem og institution.

Børnemiljø

Børnemiljø handler om at have øje for barnets arbejdsmiljø.

I Bolderslev Børnehus vægter vi, at det skal være et rart sted at være, med muligheder for at udvikle sig på alle kompetenceområder. Børnemiljø er integreret i vores læreplaner, som tager udgangspunkt i barnets trivsel og udvikling. Børnemiljøet skal vurderes i børneperspektiv og i det omfang, det er muligt, skal børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i hverdagen. Det betyder at man som voksen skal forsøge at sætte sig i børnenes sted og indhente viden direkte fra børnene. Vi er bevidste om at det psykiske børnemiljø, om hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. Det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen. For os indeholder et godt psykisk børnemiljø følgende værdier: fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, omsorg, medbestemmelse, rummelighed og udfordringer. Vi medtager det at lege, som en del af det psykiske børnemiljø, da det er vigtigt for barnet at lege. Det har en værdi i sig selv set fra barnets synspunkt.

Vi inddrager børnene ved at

• Have samtaler med børnene
• Gøre iagttagelser
• Lytter til børnene
• Lytter til forældrene af deres børns trivsel
• Vi arbejder med at børnene fortæller hvad de synes er godt og at de i perioder skiftes til at bestemme hvad der skal ske.

Vi har en dejlig legeplads med udfordringer for børnene.

I de indendørs rammer vægter vi at lave inspirerende miljøer, der bærer præg af børnenes dagligdag.

Vi laver miljøer hvor det for børnene er et rart sted at være og at børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser.

Vi er beviste om, at det fysiske børnemiljø skal være i orden, så som sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indretning, indeklima m.m.