Læs vores pædagogiske grundlag

Børnesyn

Vi anser alle børn for at være unikke og værdifulde i sig selv. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i, at barnet er en aktiv medspiller og anerkendes for den barnet er. Vi vægter, at alle børn oplever sig set, hørt og forstået. Vi skal møde barnet og dets oplevelser, vise barnet, at vi har forstået og ved, hvad det føler og oplever, gerne vil og ikke vil osv. fordi vi er forskellige individer, med forskellige ønsker og behov. Vi mener at mennesker skal behandles forskelligt, for at sætte dem på lige fod.  Alle børn skal være en del af fællesskabet – have lige muligheder, hvor de voksne er med på sidelinjen til at rammesætte, guider, yde omsorg og viser barnet vejen. Vi mener at når børn mødes med kun en mulighed for deltagelse, er vejen til anerkendelse forringet.

Derfor er det også vigtigt at vi stiller krav til barnet om at kunne mestre egne kompetencer og ligeledes give plads til andres ideer, meninger og personlighed.

Dannelse og børneperspektiv

Vi tager det ret alvorligt, at vi i Bolderslev Børnehus har en væsentlig betydning for, hvordan børnene bliver som ung og voksen i vores samfund. Vi tror på, at rummelighed, nysgerrighed og robusthed er vigtigt egenskaber, at få med sig fra tiden i Børnehuset. Vi gør ikke børnene klar til skolen, vi gør dem klar til livet.

At danne sin personlighed, handler om at udfordre sin egen virkelighed og opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen. Vi ser børn som værdifulde individer der er medaktører i det levede liv. Vi praktiserer medbestemmelse flere gange om dagen i den pædagogiske praksis og det står højt på vores dagsorden, at børn skal have lov til at være børn.

I Bolderslev Børnehus ønsker vi at have gode intentioner over for hinanden, der bygger på respekt, pli, høflighed, omsorg, nysgerrighed – den gode omgangstone, snakker med hinanden og tager hensyn til hinanden.

Vi er gode forbilleder over for hinanden.

De voksnes roller består i høj grad af ”detektivarbejde” hvor vi ser verden fra børnenes perspektiv og veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved. Vi følger børnenes spor i øjenhøjde med dem, hvilket betyder at vi følger deres nysgerrighed og interesse.

Leg

Vi opfatter leg som en grundlæggende drivkraft i børnenes læring og dannelse. Da børn ikke kan lade være med at lege, er det derfor vigtigt at legen tillægges en stor værdi i sig selv, så børn får lov til at udvikle deres fantasi, selvstændighed, og grænser.

Vi voksne spiller en afgørende rolle i børnenes leg. Vi har fokus på:

• Den ustrukturerede leg, hvor børnene prøver sig selv af, de får knubs og lærer sociale spilleregler, fantasien er i brug og alle deres sanser er i spil.
• Den strukturerede leg, hvor pædagogen guider og støtter og vejleder og styrer.

Vi er opmærksomme på at der er voksne tilstede under legen, den fysiske tilstedeværelse og kontakt bidrager til en mere aktiv leg. Det er igennem leg at vi møder børnene og skaber relationer. Vi arbejder ud fra legeeksperten Kit Nørgaards 6 legetyper. Ved at vi voksne har kendskab til de 6 legetyper, kan vi støtte op om børnenes udvikling.  

Læring

Vi ser læring som en individuel proces, hvorfor vi opfatter leg som det vigtigste redskab. Vi leger og øver os sammen med børnene, hvor vi viser at vi som voksne tør at begå fejl og tør tage chancer. Børnene lærer i en vekslen mellem leg, planlagte aktiviteter og rutinesituationer. Vi er gode rollemodeller og er med til at gøre dem nysgerrige. Vi griber de ”situationer” der opstår og får børnenes fulde opmærksomhed som giver den største læring. Vi er optaget af, at læring er mange ting og kan gøres på mange måder. Der er ikke en rigtigt måde at lære på. Vi har fokus på, at skabe et læringsmiljø hvor hele kroppen og alle sanser kommer i spil som redskaber til erfaringsdannelse.

Børnene skal lære gennem hele kroppen.

• Mine øjne ser
• Mine ører hører
• Min krop husker

Vi støtter og guider børnene i at skabe deres egne erfaringer i fællesskabet. Vi mener at sammenhæng og genkendelighed er vigtige parametre inden for de rammer hvori læring og dannelse skabes.

Dette sikres gennem rutiner og gentagelse hver dag og flere gange om dagen ved fx måltider, samling, af og påklædning, samt skiftesituationer. Dette er med til at skabe tryghed, omsorg og trivsel hvilket er forudsætning for læring igennem hele barnets liv.

Vi ønsker at klæde børnene bedst muligt på til den store verden, og samtidig være optaget af deres egen verden, favner deres nysgerrighed og følge deres spor.

Børnefællesskaber

Vores målsætning er, at alle børn skal opleve succes – både enkeltvis og i grupper. Vi mener at gode børnefællesskaber udvikles når børnene har mulighed for at få erfaringer i samvær med andre. Vi bruger f.eks. ”fri for mobberi” i vores arbejde. Dette er med til at lære børnene at drage omsorg for hinanden, passe på hinanden og hjælpe hinanden når noget er svært. Alt efter alder og modenhed opfordrer de voksne børnene til f.eks. at hjælpe og trøste hinanden.

Et godt børnefællesskab forudsætter åbenhed og forskellighed, og det man byder ind i fællesskabet med. Derfor italesætter vi, hvis børn er særlige gode til noget, eller har særlige interesser, eller hvis de har særlige udfordringer.

Der vil til tider være børnegrupper med børn, der har særlige udfordringer og behov. F.eks. ved at vi på vores matrikel også rummer en minigrupper som hører under støttekorpset.

Vi mener, når at vi styrker børnenes tillid til, at der er noget de kan og denne tillid kan de overføre til andre rutiner og aktiviteter i løbet af dagen og til deres liv uden for Børnehuset.

Pædagogisk læringsmiljø

Læring finder ikke kun sted i særligt tilrettelagte læringssituationer, men i praksisfællesskaber (sociale sammenhænge). Læring er en integreret og uadskillelig del af vores sociale praksis.

Vores læringsmiljø er tilrettelagt hvor vi er nærværende og understøttende voksne.

Vi har et miljø hvor børnene kan øve sig, være nysgerrige, aktive og i samspil med andre.

Vi er meget opmærksom på at der er meget læring i børns leg, men der er en særlig rolle i, at de voksne har de mentale redskaber til, at sikre et optimalt læringsmiljø. Det er derfor vigtigt at de voksne har for øje hvilke påvirkning/justering miljøet har gavn af for at børnene lærer noget. Derfor skal de voksne understøtte og deltage i børnenes leg for at sikre et miljø, der skaber gode muligheder for læring. De voksne skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere på læringsmiljøet. Derfor vægter vi evaluering meget højt, og har det som et fast punkt på vores møder (pædagog møder, stuemøder og personalemøder).

Vi forsøger løbende at indrette vores institution både inde som ude, så den ikke begrænser børnenes muligheder for både bevægelse og fordybelse.

Forældresamarbejde

Vi anser forældrene som vores vigtigste samarbejdspartnere for, at skabe en helhedsorienteret forståelse for barnet. Denne kontakt starter allerede når vi kontakter forældrene første gang til en rundvisning/ opstartssamtale.

Vi lægger stor vægt på et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og personale. Forældrene er medspiller i samarbejdet og vi er åben, ærlige, faglige og bruger dokumentation og forældremøder til dialog.

Vi bestræber os på at have et forholdsvis højt, gensidigt informationsniveau, både ved aflevering og afhentning samt AULA. Det er for os vigtigt at skabe dialog og bygge bro mellem institution og hjem. Har man som forældre spørgsmål til vores hverdag/aktiviteter, eller måden vi agerer på i Børnehuset, opfordrer vi forældrene til, at gå i dialog med os omkring dette.

Vi opfordrer også forældrene til at bede om en samtale, hvis der er bekymring om barnets trivsel og udvikling. Ligeledes vil vi rette henvendelse.

Det er vigtigt at evt. problemstillinger ikke tages henover hovedet på det enkelte barn.

Der afholdes faste forældresamtaler i løbet af barnets liv i Børnehuset.

• Opstartssamtale vuggestue/børnehave
• Overgangs samtale til børnehaven fra vuggestuen
• Der tilbydes en 3 måneders samtale efter opstart i Børnehuset
• Hvert efterår tilbydes man en samtale
• Overgang til skolen.

Ligeledes er det vigtigt for os, at forældrene ved at vi står til rådighed i form af sparring og rådgivning i forhold til barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring.

Børn i udsatte positioner

Alle børn og familier kan opleve at havne i udsatte positioner i længere eller kortere perioder i livet.

En udsat position forstår vi som ændrede levevilkår og omstændigheder der har en større betydning for barnets hverdag. Vi er meget opmærksomme på børn i udsatte positioner. Vi prioriterer en tæt dialog og samarbejde med forældre, samtidig med at struktur, forudsigelighed og genkendelighed bliver de vigtigste pædagogiske redskaber. Børnehuset skal sikre, at kunne skabe deltagelsesmuligheder og støtte så barnets egne kompetencer kommer i spil og styrkes.

I samspil med forældrene handler vi på de signaler der viser mistrivsel. Det er vigtigt at de voksne i Børnehuset er faglige rustet til at arbejde inkluderende, og reagere professionelt og kvalificeret på de udfordringer/problemer, det udsatte barn og familie har. I samspil med eksterne samarbejdspartnere fra PPR så som psykolog, talepædagog, fysioterapeut, ressource pædagoger tidlig forebyggelse m.m. Vi ser barnet ud fra et helhedsorienteret blik, hvor alle aspekter af barnets liv inddrages for den fælles løsning.

Alle børnene bliver systematisk trivselsmålt igennem trivselsskema.

Overgange 

Vi samarbejder med dagplejen og Bolderslev Skole. Den røde tråd følger barnet, vi bruger trivselsskemaer, overgangsskemaer.

Børnehuset og skolen har et tæt samarbejde omkring den gode overgang. Børnehuset besøger skolen og SFO flere gange i foråret. Børnehaveklasselæreren besøger også Børnehuset for at møde børnene inden skolestart. Vi afholder skoleparatheds samtaler med forældrene i oktober/november. Og i april afholdes overleveringssamtaler med børnehaveklasselæreren og SFO.

Dagplejen har en åben invitation til at komme i Børnehuset.

Inddragelse af lokalsamfundet 

Bolderslev Børnehus ligger midt i Bolderslev by lige ved siden af skolen, samt SFOen. Vi anser lokalsamfundet som en vigtig og væsentlig medspiller i vores arbejde med at skabe et stærkt læringsmiljø for vores børn. Vi mener at når barnet oplever, at have en positiv tilknytning til lokalsamfundet det vokser op i betyder det, at barnet oplever at tilhøre et fællesskab. Det skaber tryghed for barnet, at have kendskab til sit lokalmiljø og de mennesker der bor der, og det er vores håb at det også støtter op om barnets mod til at møde verden. Når vi inddrager lokalmiljøet, arbejder vi således med børnenes robusthed, idet børnenes erfaringsverden udvides og barnet på sigt selvstændigt bliver i stand til, at opleve lokalmiljøet.

Vi bruger bl.a. lokalsamfundet ved, at besøge den lokale landmand, parken, brandstationen, vi tager på ugentlige ture ud af huset, hvor vi benytter os af de ny anlagte stisystemer, samt den ny anlagte legeplads ved skolen. Hver gruppe i Børnehuset har en ugentlig dag, hvor de går over i skolens multisal. De kommende skolebørn har et cykelforløb, hvor vi cykler rundt i nærområdet.

Hvert år i maj afholder Børnehuset en sommerhyggedag hvor vi inviterer 0. klasse, samt den kommunale og private dagpleje. En dag med masser af leg, hygge, sang mm.

Vi deltager i den årlige markedsfest, hvor vi stille op med forskellige aktiviteter for børnene.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

 Det skal være sjov og trygt at være i Bolderslev Børnehus

Det psykiske børnemiljø

Vi har fokus på kammeratskab, og en ordentlig omgangstone, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor vi ikke snakker om at fejle, men om at gøre sit bedste og at gøre sig umage ” vi øver os”. Alle børn skal mindst have én ven. Det er vigtigt og af stor betydning for det enkelte barn. Vores pædagogik er baseret på relationel pædagogik, hvor samspillet mellem børn-børn og børn-voksne er altafgørende. Vi understøtter fællesskaber, som er inkluderende og som er kendetegnet ved positive stemninger og rolig og varm atmosfære. Dvs, at børnene hjælper nye børn ind i fællesskabet. Dannelse er en stor del af vores pædagogik.

Til at understøtte det psykiske børnemiljø, skal børnene lære at begå sig i livets med og modgang med de voksne som konfliktløsende frem for konfliktløsere. Ved hjælp af ”fri for mobberi” arbejder vi med gensidig respekt overfor og til hinanden.

Vi er som voksne meget bevidste om, at vi er rollemodeller og vores tilgang og tone over for hinanden har en direkte effekt på børnene. Vort samarbejde med forældrene har også indvirkning på et psykisk børnemiljø. Det kommer til udtryk ved, at vi som voksne udviser respekt for, at det er forældrenes børn vi hver dag har ansvaret for, og de som forældre kender deres barn bedst. Det er dog væsentligt at alle er bevidste om, at vi i Børnehuset ser deres barn i en anden kontekst end de gør derhjemme, hvilket kan betyde at vores oplevelser ikke altid er ens, hvilket er vigtigt at pointere er helt ok og fuldstændig almindeligt.

Det fysiske børnemiljø

Når vi indretter læringsmiljøerne, er det med henblik på at udfordre og støtte børnene i deres udvikling, trivsel, læring og dannelse. Vi skaber både miljøer og små rum i rummet, der indbyder til fordybende leg, og miljøer der indbyder til bevægelse og udfoldelse.

Hvert år i august flytter børnehave grupperne lokaler. Vi prøver at indrette lokalerne så de er alderssvarende og indbydende. Vi arbejder ud fra devisen, at hvad børn kan selv, skal de selv. Derfor er det også vigtigt, at de fysiske rammer lever op til børns selvhjulpenhed, at tingene er i børnehøjde, i det omfang, det kan lade sig gøre f.eks. at de har stole, de selv kan kravle op og ned ad, eller at der er en stige til krybben/barnevogne eller et puslebord, der kan køres op og ned. 

Vor legeplads er stor, og med en bred vifte af muligheder for fysisk aktivitet. Legepladsen er opdelt i 3 enheder som hver især tilgodeser de forskellige alderstrin. En legeplads til de mindste, en stor fælles legeplads samt en mindre afgrænset som ligger i forbindelse med vores hus 2. Vores forskellige legepladser giver mulighed for, at vi kan arbejde sammen på tværs af grupperne, og møde børnene i deres lyst til at lege på tværs. Vores udeområder er indrettet i zoner, så der er mulighed for forskellige lege forskellige steder på legepladsen, så man kan lege uden at blive forstyrret.

Det æstetiske børnemiljø

Både ude og inde forsøger vi løbende at have fokus på det æstetiske børnemiljø. Vi ønsker et hus, som holdes pænt, men som er til for at blive brugt. ”DET ER BØRNENES HUS” Vi taler med børnene om deres andel i, at det skal se pænt og ordentligt ud omkring os. Det er vigtigt at vi kan bruge de ting vi har til rådighed, i stedet for at det bliver pakket væk i frygt for at det skal gå i stykker. Derfor er det vores opgave som voksne at lærer børnene at passe på og værne om de ting vi har.  

Derudover opfordrer vi forældrene til at hjælpe deres børn med at rydde op efter sig selv, inden de tager hjem ved afhentning.

Vi har fokus på at det skal være indbydende at komme i Børnehuset, det betyder at der er blomster på legepladsen, der bliver pyntet op ved festlige lejlighed og at børnene er med til at fremstille pynten. Ligeledes når vi har kørt et projekt, prioriterer vi at børnene kan vise deres produkter frem.