Gå til hovedindhold

Læs vores pædagogiske grundlag

Læs mere om Pædagogisk grundlag i Aabenraa Kommune her.

Indhold

      Børnesyn

      I Bolderslev Børnehus ser vi hvert barn som unikt, værdifuldt og betydningsfuldt i sig selv. Vi møder børn med positive forventninger og tager udgangspunkt i, at børn gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger og erfaringer, de har.

      Barnet er en aktiv medspiller i eget liv og i fællesskabet. Derfor er det vigtigt for os, at børn oplever at blive set, hørt, forstået og taget alvorligt. Vi er nysgerrige på barnets perspektiv og forsøger at forstå, hvad der ligger bag barnets handlinger, følelser og intentioner.

      Vi tror på, at alle børn har noget at bidrage med, og at alle børn skal opleve sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Børn har forskellige forudsætninger og behov, og derfor kan de have brug for forskellige former for støtte for at få lige muligheder for at deltage, udvikle sig og lykkes.

      De voksne har en vigtig og aktiv rolle. Vi skaber rammer, guider, støtter og yder omsorg, men vi går også foran, ved siden af og bagved barnet alt efter, hvad situationen og det enkelte barn kalder på. Vi har et særligt ansvar for at skabe flere veje ind i leg, relationer og fællesskaber, så deltagelse ikke afhænger af, at barnet kan passe ind i én bestemt måde at være med på.

      Legen har en central betydning i vores børnesyn. Gennem legen får børn mulighed for at udforske sig selv og verden, udvikle relationer, sprog, fantasi og sociale kompetencer. Vi er derfor opmærksomme på børnenes leg og på, hvornår vi som voksne skal give plads, understøtte, inspirere eller aktivt hjælpe et barn ind i legen.

      Vi møder børn med passende forventninger og krav, som tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og forudsætninger. Vi støtter børnene i gradvist at mestre mere selv, samtidig med at de lærer at give plads til andres idéer, perspektiver, behov og forskelligheder.

      For os handler et godt børnesyn om, at barnet ikke skal tilpasse sig fællesskabet alene – vi har som voksne et ansvar for at skabe fællesskaber, hvor der er plads til forskellige måder at deltage på.

       

      Dannelse og børneperspektiv

      I Bolderslev Børnehus er vi bevidste om, at de erfaringer, relationer og fællesskaber, børn møder i deres første leveår, har betydning for deres videre liv. Derfor ønsker vi at skabe et børneliv, hvor børn får mulighed for at udvikle nysgerrighed, mod, selvstændighed, empati og respekt for andre.

      For os handler dannelse om meget mere end at forberede børnene på det næste, der skal ske. Vi gør ikke kun børnene klar til skolen – vi er med til at gøre dem klar til livet.

      Børn er værdifulde mennesker i deres eget liv her og nu. Derfor har børneperspektivet en central plads i vores pædagogiske arbejde. Vi er nysgerrige på, hvordan verden ser ud fra barnets perspektiv, og vi lytter til både det, børnene fortæller med ord, og det de viser gennem deres handlinger, leg, kropssprog og relationer.

      Børnene skal opleve, at deres stemme, initiativer og perspektiver har betydning. Medbestemmelse er derfor en naturlig del af hverdagen. Det betyder ikke, at børnene bestemmer alt, men at de voksne skaber rammer, hvor børnene får reel mulighed for at få indflydelse og træffe valg, der passer til deres alder og udvikling.

      Vi lægger stor vægt på, at børn skal have lov til at være børn. Der skal være plads til leg, spontanitet, fordybelse, fantasi, bevægelse og nysgerrighed. Vi følger børnenes spor og interesser og bruger dem aktivt i tilrettelæggelsen af de pædagogiske læringsmiljøer.

      Samtidig er børn en del af et fællesskab, hvor vi øver os i at være sammen med andre. Vi understøtter børnene i at vise omsorg, lytte til hinanden, tage hensyn, være nysgerrige på forskelligheder og håndtere de uenigheder og konflikter, der naturligt opstår. Dannelse sker i relationen til andre og gennem deltagelse i fællesskabet.

      De voksne er vigtige rollemodeller. Den måde, vi taler til og om hinanden på, og den måde vi møder børn, forældre og kolleger på, er med til at vise børnene, hvordan vi kan være sammen med andre med respekt, omsorg og ordentlighed.

      Vores pædagogiske arbejde kræver nysgerrighed og til tider lidt “detektivarbejde”. Vi forsøger at forstå, hvad barnet fortæller os gennem sine handlinger, og hvad der ligger bag det, vi ser. Vi veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved barnet alt efter, hvad barnet og situationen kalder på.

      På den måde skaber vi rammer, hvor børnene både får mulighed for at sætte deres egne spor og blive inspireret og udfordret til at opdage nye.

       

      Leg

      I Bolderslev Børnehus ser vi legen som en grundlæggende del af børnelivet og som en vigtig drivkraft for trivsel, udvikling, læring og dannelse. Legen har værdi i sig selv, og derfor skal der i hverdagen være tid, plads og mulighed for, at børnene kan fordybe sig i leg.

      Gennem legen udforsker børnene sig selv, hinanden og verden omkring dem. De bruger deres fantasi og nysgerrighed, udvikler deres sprog og øver sig i at skabe relationer, forhandle, samarbejde, løse konflikter og forstå både egne og andres perspektiver.

      Vi er optagede af, at alle børn får mulighed for at deltage i leg og legefællesskaber. Nogle børn finder selv let ind i legen, mens andre har brug for støtte til at komme ind i legen, forstå legens rammer eller fastholde deres deltagelse. Det er de voksnes ansvar at være opmærksomme på det enkelte barns deltagelsesmuligheder og skabe flere veje ind i legen.

      Mindre grupper skaber nærvær og deltagelsesmuligheder

      Vi vægter højt at arbejde i mindre grupper gennem hele dagen. Det betyder, at vi løbende deler den større børnegruppe op i mindre fællesskaber – både i leg, aktiviteter, rutiner og hverdagens øvrige situationer.

      De mindre grupper giver bedre mulighed for, at alle børn bliver set, hørt og mødt af nærværende voksne. Samtidig skaber det mere ro og overskuelighed og giver de voksne bedre mulighed for at følge børnenes initiativer, understøtte deres sprog og være tæt på deres leg og relationer.

      I de mindre fællesskaber får vi også bedre mulighed for at tilpasse det pædagogiske læringsmiljø til børnenes forskellige behov og forudsætninger. På den måde kan vi skabe flere deltagelsesmuligheder, så alle børn får mulighed for at opleve sig som en betydningsfuld del af fællesskabet.

      Den voksnes rolle i legen

      De voksne har en vigtig rolle i at skabe gode betingelser for leg. Vi er nærværende og opmærksomme på, hvad der sker i børnenes legefællesskaber, og vi vurderer løbende, hvornår vi skal gå foran, ved siden af eller bagved børnene.

      Nogle gange skal vi give plads til børnenes egen leg og initiativer. Andre gange skal vi hjælpe legen videre, tilføre nye idéer, understøtte sproget, hjælpe med roller eller aktivt deltage i legen. Den voksne kan også igangsætte og rammesætte lege med et pædagogisk formål.

      Vi arbejder derfor både med børneinitieret leg, hvor børnene selv skaber og udvikler legen, voksenunderstøttet leg, hvor den voksne følger børnenes initiativer og hjælper legen videre, og vokseninitieret leg, hvor den voksne skaber en ramme eller introducerer en leg.

      Legemanuskripter

      Som en del af vores pædagogiske arbejde anvender vi legemanuskripter. Legemanuskripter kan være med til at skabe en fælles ramme omkring legen og give børnene inspiration til, hvad man kan lege, hvilke roller der kan være, hvad man kan sige og gøre, og hvordan legen kan udvikle sig.

      Legemanuskripterne bruger vi blandt andet til børn, der har brug for støtte til at komme ind i legen, forstå legens koder, udvikle deres sprog eller fastholde deres deltagelse i legefællesskabet. Samtidig kan de inspirere hele børnegruppen og give børnene et fælles udgangspunkt, som de kan bygge videre på med deres egne idéer og fantasi.

      Legemanuskriptet er ikke en fast opskrift på, hvordan legen skal foregå. Det er et pædagogisk redskab, der åbner legen og skaber flere deltagelsesmuligheder.

      Vi arbejder desuden med inspiration fra Kit Nørgaards seks legetyper. Kendskabet til forskellige former for leg hjælper os til at få øje på børnenes forskellige måder at lege på og til at skabe varierede læringsmiljøer.

      Vores mål er, at børnene oplever glæden ved at lege, udvikler deres legekompetencer og oplever sig som betydningsfulde deltagere i legefællesskabet.

       

      Læring

      I Bolderslev Børnehus ser vi læring som en dynamisk proces, der foregår gennem hele dagen. Børn lærer på forskellige måder og i forskellige tempi, og derfor tager vi udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, interesser og udvikling – altid med blik for barnets deltagelse i fællesskabet.

      Legen er en central vej til læring. Gennem legen undersøger, eksperimenterer og afprøver børnene verden. De bruger deres fantasi, krop og sanser, udvikler deres sprog og relationer og gør sig erfaringer sammen med andre. Som voksne leger, undersøger og undrer vi os sammen med børnene. Vi viser, at man gerne må prøve sig frem, begå fejl og forsøge igen.

      Børn lærer gennem hele dagen – i legen, de planlagte aktiviteter, de mindre grupper, hverdagens rutiner og i de spontane situationer, der opstår. Vi er derfor optagede af ikke kun at se læring som noget, der foregår i planlagte aktiviteter. En samtale ved frokostbordet, en konflikt i garderoben, en regnorm på legepladsen eller en fælles leg kan rumme værdifulde muligheder for læring.

      Nærvær og læring i mindre grupper

      Vi prioriterer at dele børnene op i mindre grupper gennem dagen. Det giver mulighed for mere nærvær, fordybelse og ro og gør det lettere for den voksne at følge det enkelte barns initiativer, nysgerrighed og udvikling.

      I de mindre grupper får børnene bedre mulighed for at komme til orde, blive lyttet til og deltage på forskellige måder. Det giver samtidig de voksne mulighed for at justere læringsmiljøet og støtten, så alle børn får relevante deltagelses- og udviklingsmuligheder.

      Sprog som en del af læringen

      Sprog og kommunikation er en naturlig del af alle vores læringsmiljøer. Vi sætter ord på handlinger og oplevelser, er nysgerrige sammen med børnene, stiller spørgsmål og giver tid og plads til, at børnene selv kan fortælle, spørge og undre sig.

      Sproglig udvikling foregår ikke kun i særlige sprogaktiviteter. Den foregår hele dagen – i legen, ved måltidet, i garderoben, på legepladsen, på ture og i relationen mellem børn og voksne.

      Børn lærer med hele kroppen

      Vi ønsker at skabe læringsmiljøer, hvor børnene får mulighed for at bruge hele kroppen og alle deres sanser. Børn skal ikke kun høre om verden – de skal have mulighed for at opleve, undersøge, mærke og eksperimentere med den.

      Mine øjne ser
      Mine ører hører
      Min krop husker

      Vi støtter og guider børnene i at gøre deres egne erfaringer og hjælper dem med at sætte ord på det, de oplever. Vi følger børnenes spor og nysgerrighed og bruger de situationer, der optager børnene, som afsæt for nye undersøgelser, lege og læring.

      Hverdagens rutiner er også læringsmiljøer

      Genkendelighed, struktur og gentagelse skaber tryghed og overskuelighed, som er vigtige forudsætninger for børns trivsel og læring.

      Derfor betragter vi hverdagens rutiner som værdifulde pædagogiske læringsmiljøer. Ved eksempelvis måltider, samling, toilet- og skiftesituationer samt af- og påklædning får børnene mulighed for at udvikle selvstændighed, sprog, motorik, sociale kompetencer og forståelse for fællesskabet.

      De voksne er nærværende rollemodeller, som støtter, guider og udfordrer børnene med udgangspunkt i, hvad det enkelte barn er klar til.

      Vi ønsker at give børnene mod på at møde verden og tro på egne muligheder, samtidig med at vi er nysgerrige på den verden, børnene allerede befinder sig i. Derfor følger vi deres spor, tager deres perspektiver alvorligt og skaber læringsmiljøer, hvor der er plads til at lege, undersøge, undre sig, prøve, fejle og prøve igen.

      Børnefællesskaber

      I Bolderslev Børnehus arbejder vi for, at alle børn oplever at høre til og være betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Børn er forskellige og bidrager med forskellige erfaringer, interesser, styrker og måder at være i verden på. Det ser vi som en ressource for fællesskabet.

      Gode børnefællesskaber udvikles, når børn får mulighed for at gøre sig erfaringer sammen med andre. Gennem leg, aktiviteter, rutiner og hverdagens små og store fællesskaber øver børnene sig i at samarbejde, lytte, vente, forhandle, hjælpe, vise omsorg og være nysgerrige på hinandens perspektiver.

      Alle børn skal have mulighed for at deltage

      Det er ikke alle børn, der har brug for det samme for at kunne være en del af et fællesskab. Derfor er vi optagede af at skabe forskellige deltagelsesmuligheder, så det enkelte barn kan være med ud fra sine forudsætninger.

      Vi arbejder bevidst i mindre grupper gennem hele dagen, fordi mindre fællesskaber kan skabe mere ro, nærvær og overskuelighed. Her får de voksne bedre mulighed for at få øje på det enkelte barn, understøtte relationer og hjælpe børn ind i leg og fællesskaber.

      Hvis et barn har svært ved at finde sin plads i fællesskabet, er vi nysgerrige på, hvad der står i vejen for barnets deltagelse. Vi ser derfor ikke kun på barnet, men også på vores egen praksis, organisering og læringsmiljø og undersøger, hvad vi som voksne kan gøre anderledes.

      Forskellighed er en styrke

      Vi ønsker at skabe fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed. Vi hjælper børnene med at få øje på både egne og andres styrker, interesser og bidrag til fællesskabet. Børn skal opleve, at man ikke behøver at være ens for at høre til.

      De voksne har et særligt ansvar for at skabe en kultur, hvor børn møder hinanden med omsorg, respekt og nysgerrighed. Afhængigt af alder og udvikling støtter vi børnene i eksempelvis at hjælpe hinanden, trøste, invitere andre med i legen og få øje på, når nogen har brug for hjælp.

      Vi inddrager blandt andet principper og materialer fra Fri for Mobberi i arbejdet med børnenes fællesskaber og relationer.

      Tro på sig selv og hinanden

      Vi ønsker, at børnene oplever succes og mestring både individuelt og sammen med andre. Når et barn oplever: “Jeg kan noget, jeg har noget at bidrage med, og de andre vil gerne være sammen med mig”, styrkes barnets tro på sig selv og mod på at deltage.

      Den erfaring kan barnet tage med sig videre til nye lege, aktiviteter, relationer og fællesskaber – både i Bolderslev Børnehus og senere i livet.

      For os er et stærkt børnefællesskab derfor ikke et fællesskab, hvor alle børn gør det samme, men et fællesskab, hvor forskellige børn får mulighed for at være med på forskellige måder.

      Pædagogisk læringsmiljø

      I Bolderslev Børnehus ser vi det pædagogiske læringsmiljø som noget, der er til stede gennem hele dagen. Børn lærer og udvikler sig ikke kun i planlagte aktiviteter, men også gennem leg, relationer, rutiner, overgange, måltider, garderobesituationer og de spontane øjeblikke, der opstår i hverdagen.

      Derfor er vi optagede, af kvaliteten i hele barnets dag.

      Nærværende voksne og mindre grupper

      Vi prioriterer nærværende og deltagende voksne, som er nysgerrige på børnenes perspektiver, initiativer og behov. De voksne veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene alt efter, hvad situationen kalder på.

      Som en vigtig del af vores organisering arbejder vi i mindre grupper gennem hele dagen. Vi deler løbende den større børnegruppe op, fordi mindre fællesskaber giver bedre mulighed for nærvær, fordybelse, ro og gode relationer.

      I de mindre grupper får den voksne bedre mulighed for at se og høre det enkelte barn, følge barnets initiativer og understøtte leg, sprog, relationer og deltagelse i fællesskabet.

      Legen som en central del af læringsmiljøet

      Legen har en central plads i vores pædagogiske læringsmiljø. Vi skaber tid, rum og rammer, hvor børnene kan fordybe sig i leg, bruge deres fantasi, udvikle relationer og gøre sig erfaringer sammen med andre.

      De voksne er opmærksomme på, hvornår legen skal have lov til at udvikle sig på børnenes egne præmisser, og hvornår der er behov for, at den voksne understøtter, inspirerer eller deltager. Vi anvender blandt andet legemanuskripter som pædagogisk redskab til at understøtte leg, sprog og skabe flere veje ind i legefællesskaberne.

      Læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle

      Vi ønsker at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at have en plads og mulighed for at deltage. Børn har forskellige forudsætninger, interesser og behov, og derfor skal vores pædagogiske læringsmiljø kunne justeres og tilpasses.

      Hvis et barn har svært ved at deltage, er vi nysgerrige på både barnet og den sammenhæng, barnet befinder sig i. Vi spørger derfor ikke kun: “Hvad har barnet svært ved?” men også: “Hvad kan vi ændre i læringsmiljøet, så barnet får bedre mulighed for at deltage?”

      De fysiske læringsmiljøer

      Vi arbejder løbende med vores fysiske rammer både inde og ude. Miljøerne skal invitere til leg, bevægelse, kreativitet, nysgerrighed og fællesskab, men samtidig give mulighed for ro, fordybelse og mindre fællesskaber.

      Vi er opmærksomme på, at indretning, materialer og de muligheder, vi stiller til rådighed, har betydning for børnenes leg og deltagelse. Derfor justerer vi løbende vores læringsmiljøer med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og det, vi ser børnene være optagede af.

      Vi evaluerer vores egen praksis

      Det pædagogiske læringsmiljø er de voksnes ansvar, og derfor er refleksion og evaluering en vigtig del af vores arbejde.

      Vi arbejder løbende med at planlægge, observere, reflektere over og evaluere vores pædagogiske praksis. Vi er nysgerrige på, hvilken betydning vores organisering, voksenpositioner og læringsmiljøer har for børnenes trivsel, leg, læring, udvikling og deltagelsesmuligheder.

      Evaluering og faglig refleksion indgår derfor som en fast del af vores stuemøder, pædagogmøder og personalemøder. På baggrund af det, vi ser og bliver klogere på, justerer vi vores praksis og læringsmiljøer.

      På den måde arbejder vi kontinuerligt for at skabe pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor alle børn får mulighed for at trives, lege, lære, udvikle sig og være en betydningsfuld del af fællesskabet.

      Forældresamarbejde

      I Bolderslev Børnehus betragter vi forældrene som vores vigtigste samarbejdspartnere omkring barnet. Forældrene kender deres barn bedst, og sammen med vores pædagogiske faglighed skaber det grundlaget for en helhedsorienteret forståelse af barnets trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskabet.

      Det gode forældresamarbejde begynder allerede ved den første kontakt med Børnehuset. Vi ønsker, at både barn og forældre oplever en tryg og imødekommende start, og derfor prioriterer vi rundvisning, opstartssamtale og en god dialog omkring barnets overgang til Børnehuset.

      Et åbent og tillidsfuldt samarbejde

      Vi lægger vægt på et ligeværdigt, åbent og tillidsfuldt samarbejde, hvor der er plads til forskellige perspektiver. Vi møder forældrene med respekt og nysgerrighed og forventer samtidig, at vi kan være åbne og ærlige over for hinanden – også når noget kan være svært at tale om.

      Vi ønsker et gensidigt informationsniveau, hvor både forældre og personale deler den viden, der har betydning for barnets hverdag. Den daglige dialog ved aflevering og afhentning er vigtig, og Aula bruges til information, dokumentation om hverdagen i Børnehuset.

      Vi ønsker at skabe sammenhæng mellem barnets liv hjemme og i Børnehuset. Derfor er forældrenes fortællinger, oplevelser og perspektiver vigtige for os, ligesom vi deler vores faglige observationer og viden om barnets hverdag hos os.

      Når vi bliver bekymrede

      Hvis forældre har spørgsmål, undrer sig eller er bekymrede for deres barns trivsel eller udvikling, opfordrer vi altid til at tage kontakt til os. På samme måde tager vi kontakt til forældrene, hvis vi oplever noget omkring barnet, som vi har brug for at drøfte.

      Vi tror på, at tidlig og åben dialog giver de bedste muligheder for sammen at finde gode løsninger omkring barnet.

      Samtaler om bekymringer eller problemstillinger foregår uden barnet er til stede, så barnet ikke skal lytte til voksnes bekymringer eller samtaler om forhold, som barnet ikke skal bære ansvaret for.

      Forældresamtaler

      Gennem barnets tid i Bolderslev Børnehus tilbyder vi samtaler, som understøtter den løbende dialog og samarbejdet omkring barnet.

      Der afholdes eller tilbydes blandt andet:

      • Opstartssamtale ved start i vuggestue eller børnehave
      • 3-måneders samtale efter opstart i Børnehuset
      • Overgangssamtale fra vuggestue til børnehave
      • Samtale i forbindelse med overgangen til skole
      • Samtaler efter behov, hvis enten forældre eller personale vurderer, at der er behov for yderligere dialog

      Vi er fælles om barnets trivsel

      Vi ønsker, at forældrene oplever, at de altid kan komme til os for dialog, sparring og pædagogisk rådgivning omkring deres barn.

      Forældrene har den nære og personlige viden om barnet, og vi bidrager med vores pædagogiske faglighed og vores kendskab til barnet i Børnehusets hverdag og fællesskaber.

      Når vi deler vores forskellige perspektiver og er nysgerrige på hinandens viden, skaber vi sammen de bedste betingelser for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

       

      Børn i udsatte positioner

      I Bolderslev Børnehus tager vi udgangspunkt i, at alle børn og familier i kortere eller længere perioder kan befinde sig i en udsat position. En udsat position er ikke noget, barnet er, men noget barnet kan befinde sig i, og som kan ændre sig over tid og i forskellige sammenhænge.

      Årsagerne kan være mange og kan blandt andet hænge sammen med barnets udvikling, relationer, familiens livssituation eller de fællesskaber og læringsmiljøer, barnet indgår i.

      Vi ser på barnet i sammenhængen

      Når et barn har svært ved at trives eller deltage, er vi nysgerrige på hele barnets situation. Vi ser ikke alene på, hvad barnet har svært ved, men undersøger også relationerne, fællesskabet, vores organisering og det pædagogiske læringsmiljø.

      Vi spørger blandt andet: Hvad forsøger barnet at fortælle os? Hvad lykkes allerede? Hvornår lykkes det? Og hvad kan vi som voksne ændre eller tilføre, så barnet får bedre muligheder for at trives og deltage?

      Vores ansvar er at skabe læringsmiljøer med flere deltagelsesmuligheder, hvor barnets ressourcer og kompetencer får mulighed for at komme i spil og udvikle sig.

      Nærvær, struktur og mindre fællesskaber

      Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og genkendelighed, når det understøtter barnets behov. Samtidig prioriterer vi nærværende voksne, som kan guide, støtte og justere deres pædagogiske tilgang til det enkelte barn.

      Arbejdet i mindre grupper er også vigtigt. De mindre fællesskaber kan skabe mere ro og overskuelighed og giver de voksne bedre mulighed for at være tæt på barnet og understøtte barnets leg, sprog, relationer og deltagelse i fællesskabet.

      Vi er særligt opmærksomme på, at børn i udsatte positioner ikke bliver placeret uden for fællesskabet. Støtten skal så vidt muligt være med til at åbne fællesskabet og skabe nye veje til deltagelse.

      Tidlig indsats og tæt forældresamarbejde

      Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere omkring barnet. Hvis vi bliver bekymrede for et barns trivsel eller udvikling, prioriterer vi en tidlig, åben og respektfuld dialog med forældrene.

      Vi deler vores observationer og faglige overvejelser og er samtidig nysgerrige på forældrenes oplevelser og viden om barnet. Sammen undersøger vi, hvad barnet har brug for, og hvilke tiltag der kan understøtte barnets trivsel og udvikling.

      Tværfagligt samarbejde

      Når der er behov for yderligere faglig viden eller støtte, samarbejder vi med relevante tværfaglige samarbejdspartnere. Det kan eksempelvis være PPR, (psykolog, tale-hørekonsulent, fysioterapeut,) ressourcepædagog eller andre relevante fagpersoner og forebyggende tilbud.

      Det tværfaglige samarbejde skal bidrage til et helhedsorienteret blik på barnet, hvor forskellige faglige perspektiver og forældrenes viden bringes sammen. Målet er at skabe en fælles retning omkring det, der bedst understøtter barnets trivsel, udvikling og deltagelse.

      Systematisk blik på alle børns trivsel

      Vi arbejder systematisk med at følge alle børns trivsel. Gennem vores trivselsvurderinger, faglige observationer og løbende refleksioner får vi mulighed for tidligt at få øje på ændringer i et barns trivsel og deltagelse.

      Det giver os et fagligt grundlag for at justere vores pædagogiske praksis og læringsmiljø og for – i samarbejde med forældrene – at sætte ind tidligt, når et barn har brug for noget andet eller mere.

      Vores udgangspunkt er, at alle børn har ressourcer og noget værdifuldt at bidrage med. Det er vores pædagogiske ansvar at skabe rammer og fællesskaber, hvor barnet får mulighed for at opleve mestring, udvikling og følelsen af at høre til.

       

      Overgange 

      I Bolderslev Børnehus lægger vi vægt på at skabe trygge og sammenhængende overgange i barnets liv. Overgange kan være både spændende og udfordrende, og derfor har vi fokus på, at barnet og familien oplever genkendelighed, tryghed og en tydelig sammenhæng mellem det, barnet kommer fra, og det nye, barnet skal være en del af.

      Vi samarbejder med dagplejen, internt mellem vuggestue og børnehave samt med Bolderslev Skole og SFO. I overgangene har vi fokus på barnets ressourcer, relationer, trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.

      Fra dagpleje til Børnehuset

      Vi ønsker, at børn fra dagplejen får mulighed for at lære Bolderslev Børnehus at kende, inden de starter. Derfor har dagplejen en åben invitation til at besøge os.

      Besøgene giver børnene mulighed for at møde Børnehusets voksne og børn og blive bekendte med vores fysiske rammer. På den måde kan vi være med til at skabe genkendelighed og tryghed omkring barnets kommende opstart.

      Fra vuggestue til børnehave

      Overgangen fra vuggestue til børnehave er en vigtig begivenhed i barnets liv. Fordi vores vuggestue og børnehave er en del af samme Børnehus, har vi gode muligheder for at skabe en glidende og tryg overgang.

      Børnene får mulighed for gradvist at lære børnehavens børn, voksne, rutiner og læringsmiljøer at kende. Vi samarbejder på tværs af huset og deler relevant pædagogisk viden, så barnet oplever sammenhæng og bliver mødt med udgangspunkt i sine ressourcer, behov og erfaringer.

      Forældrene inddrages i overgangen, og der afholdes overgangssamtale fra vuggestue til børnehave.

      Fra Børnehuset til skole og SFO

      Vi har et tæt samarbejde med Bolderslev Skole og SFO omkring den gode overgang fra børnehave til skole.

      I løbet af foråret besøger de kommende skolebørn skolen og SFO'en flere gange. Her får børnene mulighed for at opleve de nye omgivelser, møde voksne og skabe genkendelighed, inden de selv skal begynde.

      Børnehaveklasselæreren besøger ligeledes Børnehuset for at møde børnene i deres kendte omgivelser. Det er med til at skabe relationer og bygge bro mellem Børnehuset og skolen.

      I oktober/november afholder vi samtaler med forældrene med fokus på barnets trivsel, udvikling og kommende overgang til skole. I april afholdes overleveringssamtaler med relevante medarbejdere fra skole og SFO.

      I forbindelse med overgangene anvender vi relevante trivsels- og overgangsskemaer, så vigtig viden om barnet kan følge med og bidrage til kontinuitet og sammenhæng.

      Barnet i centrum

      I alle overgange er vi optagede af barnets perspektiv. Vi taler med børnene om det, der skal ske, lytter til deres tanker og spørgsmål og hjælper dem med at skabe mening og genkendelighed i det nye.

      Vores mål er, at barnet oplever: “De voksne kender mig, de ved, hvad jeg kan, og de hjælper mig godt videre.”

      På den måde arbejder vi for, at den røde tråd følger barnet gennem de forskellige overgange, og at barnet møder det nye med tryghed, nysgerrighed og mod på næste skridt.

       

      Inddragelse af lokalsamfundet 

      Bolderslev Børnehus ligger midt i Bolderslev by tæt på både skole og SFO. Vi ser lokalsamfundet som en vigtig del af børnenes læringsmiljø og bruger aktivt de muligheder, vores nærmiljø giver os.

      Når børnene får kendskab til deres lokalområde, møder forskellige mennesker og besøger forskellige steder, får de erfaringer med den verden, de er en del af. Det er med til at skabe genkendelighed, tryghed og tilhørsforhold og giver børnene en oplevelse af at høre til i et fællesskab, der rækker ud over Børnehuset.

      Vi går på opdagelse i vores nærmiljø

      Vi bruger Bolderslev og området omkring os aktivt i hverdagen. Vi tager på ture, hvor børnene får mulighed for at opleve, undersøge og være nysgerrige på deres omgivelser.

      Vi besøger blandt andet den lokale landmand, parken og brandstationen og benytter byens stisystemer og legepladsen ved skolen. Turene giver anledning til mange forskellige oplevelser og samtaler og understøtter blandt andet børnenes sprog, bevægelse, nysgerrighed og kendskab til den verden, de lever i.

      Vi benytter desuden skolens multisal ugentligt, hvor børnene får mulighed for bevægelse, leg og kropslige erfaringer i andre fysiske rammer end dem, de møder i Børnehuset.

      Vi tilrettelægger ture og aktiviteter med blik for børnenes alder, udvikling og forudsætninger og arbejder gerne i mindre grupper, så der skabes gode muligheder for nærvær, dialog, fordybelse og fælles oplevelser.

      Fællesskaber på tværs

      Vi ønsker, at børnene oplever sig som en del af et større lokalt fællesskab og får erfaringer med fællesskaber uden for Børnehuset.

      Hvert år i maj afholder vi en sommerhyggedag, hvor vi inviterer 0. klasse samt den kommunale dagpleje. Her mødes børn og voksne på tværs omkring leg, sang, bevægelse og fælles oplevelser.

      Samarbejdet med lokalsamfundet giver børnene mulighed for at møde forskellige mennesker, steder og fællesskaber. Det udvider deres erfaringsverden og understøtter deres nysgerrighed, selvstændighed og mod på at møde nye omgivelser og mennesker.

      På den måde bliver Bolderslev by og lokalsamfundet en naturlig forlængelse af Børnehusets pædagogiske læringsmiljø.

       

      Børnemiljø

      Et godt sted at være barn

      I Bolderslev Børnehus ønsker vi at skabe et børnemiljø, hvor alle børn oplever tryghed, trivsel, fællesskab, leg, udvikling og mulighed for at deltage.

      Børnemiljøet er en integreret del af vores pædagogiske læringsmiljø og handler om de rammer, relationer og fællesskaber, børnene møder gennem hele dagen.

      Når vi arbejder med børnemiljøet, har vi fokus på både det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø – og ikke mindst på, hvordan børnene selv oplever det.

      Vi ser med børnenes øjne

      Børn og voksne oplever ikke nødvendigvis de samme situationer og omgivelser på samme måde. Derfor er børneperspektivet en vigtig del af vores arbejde.

      Vi er nysgerrige på, hvad der er betydningsfuldt for børnene, hvad de er optagede af, hvor de trives, og hvor der kan være noget, der er svært.

      Det betyder, at vi ikke kun vurderer børnemiljøet ud fra et voksenperspektiv. Vi forsøger også at se, lytte og forstå hverdagen fra børnenes perspektiv.

      Afhængigt af børnenes alder og forudsætninger inddrager vi deres perspektiver gennem blandt andet:

      • samtaler med børnene
      • observationer af børnenes leg, relationer og deltagelse
      • opmærksomhed på børnenes kropssprog, mimik og handlinger
      • det børnene fortæller og viser os i hverdagen
      • børnenes idéer, interesser og initiativer
      • dialog med forældrene om deres barns trivsel og oplevelser.

      De yngste børn fortæller ikke nødvendigvis med ord, hvad de oplever. Derfor er vi særligt opmærksomme på deres kropslige og følelsesmæssige udtryk og på, hvad de søger mod eller trækker sig fra.

      Det psykiske børnemiljø

      Et godt psykisk børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med sig selv, hinanden og de voksne, og om deres muligheder for at være en betydningsfuld del af fællesskabet.

      Vi ønsker et miljø præget af tryghed, omsorg, nærvær, tillid, venskaber, respekt og plads til forskellighed.

      Det betyder, at vi har blik for det enkelte barns deltagelsesmuligheder. Nogle børn træder let ind i legen og fællesskabet, mens andre har brug for hjælp fra en voksen til at finde en rolle, blive inviteret ind eller blive i legen.

      Her har den voksne en vigtig opgave. Vi skal være tæt nok på til at kunne se, hvornår et barn har brug for støtte, og samtidig give børnene plads til selv at skabe og udvikle deres relationer og lege.

      Alle børn skal opleve, at de hører til, og at de har betydning for fællesskabet.

      Legen har værdi i sig selv

      Legen har en helt central plads i børnenes hverdag og er en vigtig del af et godt børnemiljø.

      Børn leger ikke kun for at lære noget bestemt. Legen har værdi i sig selv og er en grundlæggende måde, børn er sammen på, udforsker verden og skaber relationer.

      Derfor værner vi om børnenes leg og skaber tid, plads og muligheder for, at legen kan udvikle sig.

      Vi er samtidig opmærksomme på, om alle børn har adgang til legefællesskaberne. Når det er nødvendigt, hjælper vi børnene med at finde vej ind i legen og med at skabe deltagelsesmuligheder for hinanden.

      Børnenes medbestemmelse

      Børnene skal opleve, at deres stemme, initiativer og idéer har betydning.

      Medbestemmelse betyder ikke, at børnene bestemmer alt. Det betyder, at vi som voksne er nysgerrige på deres perspektiver og skaber reelle muligheder for, at børnene kan få indflydelse på dele af deres hverdag.

      Det kan eksempelvis være valg af aktiviteter, lege, bøger, ture, projekter eller måden, et læringsmiljø indrettes på.

      Nogle gange følger vi også noget helt andet end det, vi voksne havde planlagt, fordi børnene viser os, at de er optagede af noget, som giver mening at undersøge sammen.

      Det fysiske børnemiljø

      De fysiske rammer har betydning for børnenes trivsel, leg og muligheder for deltagelse.

      Vi har derfor fokus på blandt andet indretning, pladsforhold, indeklima, lys, lyd, hygiejne, ergonomi, sikkerhed, inventar og materialer.

      Vores rum skal give mulighed for forskellige måder at være barn på. Der skal både være mulighed for bevægelse og aktivitet, leg og fordybelse samt ro og mulighed for at trække sig fra det store fællesskab.

      Vi er løbende opmærksomme på, om vores indretning fungerer for den aktuelle børnegruppe. Derfor kan vores læringsmiljøer ændre sig, når børnenes behov og interesser ændrer sig.

      Uderummet som børnemiljø

      Vores legeplads og øvrige udeområder er en vigtig del af børnenes lærings- og børnemiljø.

      Her skal børnene kunne bruge kroppen, udfordre sig selv, undersøge naturen, lege sammen og finde steder til både den vilde leg og den mere rolige fordybelse.

      Vi ser derfor ikke kun legepladsen som et sted, børnene kommer ud for at få frisk luft. Uderummet er et pædagogisk rum på lige fod med vores indendørs miljøer.

      Det æstetiske børnemiljø

      Omgivelserne påvirker vores lyst til at være, lege og udforske.

      Derfor arbejder vi med at skabe indbydende, inspirerende og genkendelige miljøer i børnehøjde, som inviterer børnene til leg, kreativitet, nysgerrighed og fordybelse.

      Det skal være muligt for børnene at se, hvad de forskellige områder inviterer til, og materialer skal så vidt muligt være tilgængelige og meningsfulde for børnene.

      Børnenes egne spor skal også kunne ses i huset. Det kan være gennem deres billeder, kreative processer, projekter, fortællinger og det, de aktuelt er optagede af.

      På den måde bliver Bolderslev Børnehus ikke kun et hus, der er indrettet til børn – men et hus, hvor man kan se, at børnene lever, leger og har indflydelse.

      Vi udvikler børnemiljøet løbende

      Et godt børnemiljø er ikke noget, vi skaber én gang for alle.

      Børnegrupper ændrer sig, børn udvikler sig, og det, der fungerede godt i går, er ikke nødvendigvis det rigtige i morgen.

      Derfor er vi løbende nysgerrige på vores egen praksis og spørger blandt andet:

      Hvad fortæller børnene os? Hvor søger de hen? Hvor opstår den gode leg? Hvem deltager – og hvem står udenfor? Er der steder med for meget uro? Hvor finder børnene ro? Og giver vores rammer alle børn mulighed for at være en del af fællesskabet?

      Børnenes perspektiver, vores faglige observationer og dialogen med forældrene bruger vi til løbende at justere og udvikle vores pædagogiske læringsmiljø.

      Et godt børnemiljø skabes sammen med børnene – ved at vi ser, lytter, er nysgerrige og tør ændre vores praksis, når børnenes behov kalder på noget andet.