Social udvikling

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. .Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

2 børn leger i lege køkkenet og den voksne er ved siden af legen. Da L tager noget fra barn A og siger “ det min” hvor A begynder, at græde og stampe i gulvet. Pædagogen hjælper A med, at udtrykke, hvorfor hun bliver ked af det og hjælper hende til, at løse konflikten med L. Her øver hun sig i at løse en konflikt og hun får redskaber til at løse det på egen hånd en anden gang, uden hun bare græder.

Gennem spontan leg, samt tilrettelagt aktivitet ved samling- lære at vente på tur. Sociale lege i gymnastiksalen og gå ture ud af huset, hvor man tilpasser sig hinanden.

Spørger børnene til hvor/hvad de vil lege, frem for hvem de vil lege med, bliver det varieret hvem de leger med, og børnene får et mere nuanceret lege og socialt felt. Ex barn har ingen at lege med, vil være sammen med en voksne. Vi lavede små lege grupper, hvor vi bestemte hvem de skulle lege med.

Et barn kommer ind på stuen med sin mor. Et andet barn kommer hen og siger. Hvor har jeg savnet dig, vil du lege med mig?

Vi har samling og skal til at lave massage på hinanden. Børnene vælger på skift hvem de vil være sammen med. En dreng går hen til en pige og spørger skal vi være sammen. Pigen svare, det kan vi godt og smiler.

Ex: Vi oplevede i en periode, at der var flere af børnene som kom til de voksne når de have pro-blemer/konflikter, uden selv først at prøve at løse dem. Vi valgte derfor i samarbejde med børnene at lave nogle regler for, hvordan man selv kan prøve at løse problemerne/konflikterne. Men fokus på løsning frem for opklaring af ”skyld”

Ex: L holder T i hånden på vej ud til puslebordet. T kæmper for at kommer op på skamlen, så hun kan komme op på puslebordet. Det er lidt svært, så L siger “du er så dygtig til at prøve og komme op selv”. Da T er kommet op smiler L og siger “flot klaret”. L snakker videre med T om billederne de hænger over puslebordet. Dette lille eksempel viser hvordan en situation vi gør mange gange i løbet af dagen, sætter rammerne for et nært og stimulerende samspil mellem det enkelte barn og en voksen.

Vi bruger humør barometret om hvordan man har det. Vi har brugt det hver dag når vi kommer ind og inden vi skal have frugt og det er et redskab for os voksne samt børnene til at få snakket om dagen og til at få snakket om det der fylder hos hver især.

Det sociale øver vi meget til gymnastik og blandt andet rundkreds. Vi laver mange samarbejdsøvelser og snakker meget med børnene om det der røre sig i fællesskabet her ser vi os selv som guider og bruger meget tid på at støtte børnene i at opsætte regler.

Vi laver mange skuespils øvelser med børnene hvor vi genopføre nogle af de problemstillinger der er. Hvis vi oplever at der er ekskludering på nogle måde køre vi meget med lejeaftaler og det fungere godt da børnene ofte får øje på nye relationer.