Krop, sanser og bevægelse

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Ex. Et barn på legepladsen kommer grædende hen til den voksne og siger “ jeg har beskidte fingere” Den voksne siger “pyt” og viser hvordan man kan få det beskidte væk igen. De snakker også om, at det er okay, at blive beskidt.

Gennem fokus på bevægelseslege ved samling, gåture ud af huset i nærmiljøet som skolens bakke, skovområder og Gymnastiksalen.

Børne yoga, her er bl.a. både sprog, sanser og krop, forskellige udtryksformer i spil.

Børnemassage og afslapning, hvor børnene lære at geare ned og mærke ro. Eks når vi har ro de første 10 min vi spiser.

Eks: Han slår hele tiden eller driller. Vi bruger Fri for mobberi materialet og snakker om hvad er følelser.

Bruger sanser: Høre tit” det kan jeg ikke li”

Eks: Når vi har maddag høre vi tit at børnene siger de ikke kan lide det vi skal have at spise. Børnene er med til at bestemme hvad vi skal have at spise. Og de skal smage på det.

Ex. Vi er i gymnastiksalen, der skal kravles op i ribberne så højt som man tør og hoppe ned på madrassen. En pige, jeg tør ikke kravle helt der op. Voksen: du kravler så højt op som du vil. Pigen kravler et trin op, se og står og tænker og kravler et trin mere. Hun råber, SE nu hopper jeg. Voksen: flot at du turde hoppe helt der oppe fra.

Ex Vi er på legepladsen, en pige er kravlet op på en gynge men kan ikke komme i gang. Hun kalder vil du gynge mig, ja jeg vil gerne starte dig. Den voksne bliver stående og guider hende i hvordan hun skal bøge og trække benene når hun gynger.

Vi bygger ofte en lille motorikbane at forskellige ting vi har på stuen (små madrasser, bobles, rør til at kravle igennem og ting til at kravle op på. Igennem dette er vi med til at styrke og udfordre børnenes motorik. Vi giver dem mulighed for at bruge kroppen, ved at skulle kravle op/ned, krybe igennem rør, gå balance og prøve nye ting. Samtidig med at vi arbejder med motorikken, skaber vi også samspil imellem børnene, de hjælper hinanden og lærer at tage hensyn til hinanden. Vi skaber bevægelsesglæde, og positive oplevelser.