Evalueringskultur

Evalueringskultur

 

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

 

Vi bruger videooptagelser/billeder

Vi bruger interview både børn/forældre

Vi bruger analysemodel, hvor vi ser børneperspektiv – strukturer – processen og læreplanstemaer..

Vi laver beskrivelse/dokumentationer af forløb i hverdagen, som sendes ud til forældrene mindst 4 gange årligt.

Vi holder årlige forældremøder, hvor forældre inddrages.

Årlige forældresamtaler og samtaler efter behov.

Bestyrelsen evaluerer årligt.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Vi vil bruge vækstmodellen hvor bestyrelse, forældre og pædagoger bliver hørt.

Forældre:

Den pædagogiske læreplan, "jeg synes særligt i den første del at man virkelig kan se, at legen har fået en central rolle - godt!"

Koblet på de seks læreplanstemaer, giver det rigtig god mening.

Vi kan se at det der står i læreplanen er det i gør.

Bestyrelsen:

Et godt redskab, hvor vi kan se os selv i og at det der står er det vi har.

Læreplanen bliver fulgt, et kan jeg se ud fra de billeder i jævnligt ligger ud til os forældre. Det er super godt, at der er sammenhæng, i det vi ser i laver og det der står i læreplanen. 

Evaluering på forældresamarbejdet:

Jeg ser det som positivt og godt, at i inddrager forældrene ved at sende nyhedsbreve ud, samt dokumenterer med at ligge billeder/video op på AULA. Det giver rigtig meget indblik for os som forældre i vores børns hverdag.

Gode til at tage fat på forældre, hvis der ses udfordringer og derved finde løsninger på de forskellige udfordringer der kan være med ens barn.

Jeg synes at det er godt , at vi modtager nyhedsbreve, der meget beskriver hvad der arbejdes med i børnehuset.

Det giver en god grobund for et godt samarbejde med pædagogerne. De daglig små snakke med personalet bliver lettere og mere detaljeret, på det der giver mening.

Det er rart for forældre at høre pædagogerne fremlægge, hvad det er de lægger vægt på og hvorfor, og hvordan det understøttes i børnegruppen.

Godt ved stueforældremøderne, da får vi set at hilst på de andre forældre. Det er også givende, især når børnehaven er årgangsopdelt og børnene derfor kommer til at følges af i mange år.

Jeg er vildt positiv over jeres øget forældreinddragelse.

Udfordringer: Forældresamtaler: hvordan de afholdes, jeg har både prøvet at skulle til samtale uden at få noget at forberede mig på og hvor vi fik et par spørgsmål, vi skulle tale om hjemme inden. Der kunne jeg bedst lide modellen med at få et par spørgsmål, vi kunne reflektere over, inden vi kom.

 

 

Evaluering

  • Mål:

    Leg og læringsmiljø

    At alle ved, bliver beviste om læringsmiljøet/pædagogikken, hvorfor og hvordan.

    1. At skabe læringsmiljø der understøtter fællesskabet.
    2. At skabe små læringsrum, som giver mulighed for fordybelse.
    3. At skabe læringsmiljø, der kan rumme alle individuelt (NUZO)
    4. At være med til at styrke børns fantasi i legen.

    Delmål:

    At alle ved hvorfor de før som de gør. Leg = læring.

    • Alle har en ven
    • Alle er en del af fællesskabet
    • Empatiske
    • Kan sige pyt
    • Trives og udvikles

    Dokumentation: Vi bruger Anders Skrivers analysemodel. Bruger videooptagelse, observationer og billeder.

    Vurdering af målopnåelse:

    I høj grad

    Bemærkninger til vurdering:

    Alle stuer har fremlagt og drøftet deres forståelse/tolkning af deres læringsmiljø, ved P- møde og ved stueforældremøde.

    1. Det bliver prioriteret
    2. Superhelt tema – hvor følelserne udtrykkes- alle er inddraget og lærer at tage hensyn til hinanden.
    3. Vil arbejde videre med dette især udendørs. Vi har skabt zoner og opdelt områder.
    4. Vi tager udgang i det enkelte barns behov/udvikling
    5. Hvad der rører sig hos børnene tages der udgangspunkt i. Insekt jagt/huse – havebassin i sandkassen så der kan sejles med hjemmelavede skibe o.lign.

    Der bliver evalueret og beskrevet. Forældrene inddrages ved nyhedsbreve

  • Mål:

    Personalemøde 5 x årligt

    • Pædagogik
    • Eva/analyse/dokumentation
    • Med.

    Alle deltager

    Pædagogmøder 1 x ugentlig

    • Orientering
    • Børn/supervision
    • Evaluering af egen praksis

    Alle pædagoger

    1. lørdag 1 x årligt
    • Værdi/mål
    • Evaluere den pædagogiske læreplan
    • Hvad vil vi fremadrettet

     

    Stuemøde 10 x årligt

    • Evaluering/analyse
    • Børn/trivselsskema
    • Praksisbeskrivelse
    • 4 x årligt til forældrene

    At fagligheden højnes og en bevidstgørelse af hvorfor og hvordan vi arbejder med pædagogikken.

    Delmål:

    At de ved Eva./analyse bruger Anders Skrivers praksisbeskrivelse.

    Videooptagelse

    Observation

    Fokusskema

    Inddrage forældrene via dokumentation

    Synliggøre det mindst 4x årligt

    At pædagogerne arbejder med praksisanalysen, videooptagelser og cases.

    At kigge på situationer og ikke kun det enkelte barn. Flytter fokus på, hvad man selv kan gøre anderledes.

    Er bevidste om hvorfor jeg gør som jeg gør.

    Vurdering af målopnåelse:

    I meget høj grad

    Bemærkning til vurderingen:

    5 årlige P møder er for få, de ændres til 7 møder.

    Vi bruger Ander Skrivers analysemodel, hvor især børneperspektivet og egen rolle er i højsæde. Stuerne kommer skiftevis med et oplæg, cases, videooptagelse m.m. til drøftelse ved alle møder.

    Møderne er blevet bedre struktureret og derfor mere faglige og givende.

    Alle pædagoger arbejde med praksisanalysen og er godt inde i den. Vi arbejder med evalueringsdelen og det er en evig proces.

    Vi har fået fagligheden højnet.

    Forældreinddragelsen er højnet.

    Praksisbeskrivelser sendes ud jævnligt til forældrene, mindst 4 gange årligt. Der har været lavet evaluering med forældre og bestyrelser og tilbagemelding på at de føler sig inddraget.

  • Mål:

    Senest ved udgangen af 2020
    viser sprogvurderinger af børn i 3 års alderen og inden skolestart, at børnenes sproglige niveau generelt og for den enkelte er øget.

     

    At lave sprogvurdering på alle børn som 3 årig og 5 årig.

    At børn får et alderssvarende veludviklet sprog.

    At bruge sprogvurderinger til hvad der fremover skal arbejdes med.

    At bruge viden og materiale fra Fart på sproget og Vi lærer sprog.

    At vuggestuen bruger materialet fra forskningen kontinuerligt.

    Delmål:

    At børnene bruger sproget mere og svarer, når nogen taler til dem.

    At børn lærer at konfliktløse ved at bruge sproget.

    At børn beder om hjælp ved os og hinanden.

    At børn synger mere og siger rim og remser.

    At børnene tør stå frem.

    At de er nysgerrige på sproget.

    At de kan genkende eget navn.

    Voksne bruger et varieret sprog.

    At kunne være i demokratiske processer.

    Dokumentation: Vi bruger Anders Skrivers analysemodel. Bruger videooptagelse, observationer og billeder.

    Vurdering af målopnåelse.

    Resultater for 3 årige

    Talesproglige færdigheder/rim

    2020: 49,2/50,2

    2019: 42,9/58,4

    2018: 42/38,5

     

    I meget høj grad har vi arbejdet med målet.

    Bemærkninger til vurderingen:

    Resultater for 5 årige

    Talesproglige færdigheder/før-skriftlige færdigheder.

    2020: 40/26,8

    2019: 47,8/51,6

    2018: 56,1/42,2

    Vi laver sprogtest på alle børn

    Ved tvivl tester vi de 4 årige for at se hvor vi skal sætte ind.

    Ved tvivl kontaktes talepædagog

    Hvilke områder der skal sættes ind.

    Det er blevet implementeret automatisk i måden vi pædagogisk arbejder på. Ex. Dialogisklæsning, bruger IPads til at optage og genfortælle m.m.

    Vi bruger strategier og skifter billeder ud med egne billeder.